2 akslet Kel-Berg city gardintrailer til TN Transport A/S
TN Transport A/S har afhentede sin sidste fabriksny 2 akslet Kel-Berg city gardintrailer med lift ud af to, hos Lastas i Hedensted.
Den nye Kel-Berg gardintrailer er opbygget på et chassis, som er opsvejset i I-profil, med stærke tværvanger
og forstærkninger. Akslerne er 2x10 tons SAF-aksel ed skivebremse og original SAF-luftaffjedring. Bremsesystemet er et 2-ledet trykluftsmekanisk anlæg med EBS og asbestfrie bremsebelægninger.
Styringen af den bageste aksel sker ved hjælp af et stangsystem med Tridec.
Selve opbygningen består af opbukkede og galvaniserede hjørnestolper med indbyggede gardinstrammere
og et fast tag af aluminium. Derudover er der monteret en 2.500 kg. Zepro lift med en 2.000 mm liftplade, hvortil der er liftkontakt både ud- og indvendigt samt fjernbetjening.
Traileren leveres med en sidemonteret liftaksel på første aksel.
Den nye city gardintrailer er leveret af Anders Larsen.
/mb