STILL: Ny reachtruck sænker spildtid
Tyske STILLs nye reachtruck-serie - FM-X – lever op til virksomhedens motto om at være First in Intralogistics.
De nye højtløftende gaffeltrucks er netop præsenteret for 120 journalister i Berlin, hvor STILL konstaterer, at mærket aktuelt er eneste leverandør på markedet med en teknologi, som virksomheden kalder ALS, Aktiv Last Stabilisering. Foto: STILL
Den nye FM-X series seks modeller tilbyder en løftekapacitet på mellem 1 og 2,5 ton.
Største model løfter samtidigt en palle med en last på op til 1000 kg. i op til 13 meters højde.
Håndtering af tung last i disse højder sætter naturligt en vis svingning i gang på truckens mast. Svingninger der hidtil har gjort det nødvendigt for truckføreren at vente nogle sekunder, inden vedkommende kunne sætte pallen på rette lagerplads.
Denne vente- eller spildtid sænker STILL nu med den nye ALS-teknologi. Via blandt andet sensor-teknologi, indbygget i truckens mast, registreres mastens svingning i længderetningen. Disse data bruges lynhurtigt til en korrigerende styring af masten i bunden af trucken, så svingningen minimeres stort set samtidigt, som den opstår.
Ny optimeret ergonomiSTILL har store forventninger til den helt nydesignede FM-X serie, der samtidigt byder på optimeret og energibesparende teknik og ergonomisk forbedret design, eksempelvis med mulighed for individuel justering af rat og sæde samt højde på fodplade.
Seriens kompakte dimensioner gør FM-X oplagt til lagerarbejde, lige som forskelligt udstyr og tilbehør gør seriens modeller klar til både inden- og udendørs brug.
FM-X byder på en længere liste af avancerede gennemtænkte funktioner, herunder også sidelæns forskydning af masten for fleksibel placering af godset på lageret. Eventuel montering af et kamera-system på gaflerne er også en mulighed, der letter manøvrering af disse ved svære oversigtsforhold i højden.
FleetManager optimerer driftDet tilhørende it-program STILL FleetManager leverer flere muligheder for at sikre effektiv udnyttelse af STILLs modeller på lageret / virksomheden, lige som smart adgangskontrol øger sikkerheden for både truckfører, truck og deres omgivelser.
Sidstnævnte via eksempelvis nedsat fart.
Den nye FM-X er hædret med titlen Red Dot Award 2014. Prisen gives for blandt andet produktdesign, intuitiv betjening og den nye aktive laststabilisering.
Justering af sæde, fodplade og rat giver optimal ergonomi for truckføreren, uanset højde. Foto: STILL
/cw