23948sdkhjf

Svært valg mellem infrastrukturprojekter

Kommentar af branchedirektør Mikael Svane, DI Transport, til ny rapport om rentable infrastrukturprojekter.

Kommentar af branchedirektør Mikael Svane, DI Transport, til ny rapport om rentable infrastrukturprojekter.



For fem år siden blev arbejdet med de såkaldte strategiske analyser af fremtidens infrastruktur iværksat. En række analyser er løbende blevet offentliggjort.

Nu har Transportministeriet markeret afslutningen på analysearbejdet med en samlet rapport, der giver et overblik over de mange analyser af fremtidens infrastruktur.

Der er masser af gode projekter. Det er en central konklusion i rapporten, der viser, at der er en række projekter med et samfundsøkonomiske afkast, der overstiger Finansministeriets krav om et afkast på mindst fire procent. Det gælder eksempelvis vejprojekter så som en ny en ny midtjysk motorvejskorridor (Hærvejsmotorvej), en række udvidelser af den østjyske motorvejskorridor (E45), en østlig ringvej (havnetunnel) i København og en ny vestlig ringkorridor (Ring 5) i hovedstadsområdet.

- Det kan være svært at vælge, når der er så mange gode projekter. Set fra en erhvervsvinkel er det afgørende, at vi har fokus på de projekter, der yder det største bidrag til at styrke virksomhedernes konkurrenceevne, siger branchedirektør Michael Svane.

- Vejprojekter bør have førsteprioritet. Der er allerede truffet en række politiske beslutninger om projekter, der giver jernbanen et tiltrængt løft. Derfor skal vi nu have fokus på at give vejene et løft. For mange virksomheder er et velfungerende vejnet af vital betydning. Vejene er vigtige for transporten af varer og gods og i store dele af landet er vejene også helt afgørende for medarbejdernes transport til og fra arbejde, uddyber Michael Svane.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093