Esvagt sejler på salgslisten
Forberedelserne til at sælge Esbjerg-rederiet Esvagt er gået i gang hos A.P. Møller-Mærsk, der i dag sidder på 75 pct. af aktierne.
Forberedelserne til at sælge Esbjerg-rederiet Esvagt er gået i gang hos A.P. Møller-Mærsk, der i dag sidder på 75 pct. af aktierne.
Det skriver Børsen, der oplyser, at Esvagt er blevet lagt ind under divisionen Operated Investments Porfolio, der skal trimme mindre selskaber under Mærsk, så de er salgsklare.
Desuden er man i gang med at finde finansielle rådgivere til salget, som mindretals-aktionærerne er stærkt imod. Maersk ønsker ikke at kommentere oplysningerne.
Indtil videre har Maersk ifølge Børsen ikke valgt en bank til at stå for frasalgsprocessen, hvilket kan skyldes uenighed med mindretalsaktionærerne i rederiet.
/mb