Kristian Pihl gæster generalforsamling torsdag
Syddansk Logistik Forum holder generalforsamling hos EUC Lillebælt, Teknikervej 2 i Fredericia, hvor Venstres folketingsmedlem og trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen leverer indlæg.
Generalforsamlingen finder sted fra kl. 17, og den ordinære generalforsamling ventes at tage cirka én time.
Derefter leverer Kristian Pihl Lorentzen, trafikordfører for Venstre, sit aktuelle indlæg, inden middagen trænger sig på med traditionel æggekage og gammel ost med mere.
Følgende bestyrelsesmedlemmer er på valg:
Uddannelseschef Lasse Kaasgaard, EUC, sales manager Finn B. Poulsen, Renault Trucks, chefkonsulent Susanne Damgaard, FORCE Technology, transportchef Henrik Ringskær, SPF, og direktør Henry Dyrlund, Dyrlund Consult.
Der skal også vælges to suppleanter samt to revisorer.
Tilmelding til middagen sker via e-mail til info@logistik-forum.dk.
/cw