23948sdkhjf

Byggeri af dobbeltspor går i gang

Banedanmark går nu i gang med at bygge det nye dobbeltspor på den cirka 20 kilometer lange strækning mellem Vamdrup og Vojens. Samtidig opgraderer vi strækningen, så hastigheden kan øges til 160 km/t.

Banedanmark går nu i gang med at bygge det nye dobbeltspor på den cirka 20 kilometer lange strækning mellem Vamdrup og Vojens. Samtidig opgraderer vi strækningen, så hastigheden kan øges til 160 km/t.



Kapaciteten for både passager- og godstrafik er tæt på at være brugt op på den enkeltsporede strækning, men med en dobbeltsporet jernbane udvides kapaciteten til gavn for både passagertrafikken og den internationale godstransport mellem Skandinavien og resten af Europa.

-Kapaciteten på strækningen mellem Vamdrup og Vojens er ved at være opbrugt for passagertrafikken og især for godstrafikken, og der er behov for at udvide kapaciteten. Når dobbeltsporet er anlagt, vil der kunne køre et godstog mere i timen hver vej mellem Taulov og grænsen, siger Tom Serup Andersen, projektleder i Banedanmark.

Sporfornyelse mellem Taulov og Padborg

Samtidig med, at Banedanmark anlægger det nye dobbeltspor, går arbejdet med at sporforny strækningen mellem Taulov og Padborg i gang, hvor spor og sporskifter flere steder er nedslidte og trænger til at blive udskiftet.

Størstedelen af sporfornyelsen sker på stationerne Taulov, Rødekro, Vejbæk, Tinglev og Padborg. Sideløbende renoverer Banedanmark også fem broer på strækningen. Arbejdet er lagt på samme tidspunkt for at genere passagererne mindst muligt.

-For at minimere generne for passagererne og godstrafikken mest muligt, lægger vi så meget arbejde som muligt ind i de perioder, hvor sporet er spærret, siger Tom Serup Andersen.

/mb
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078