23948sdkhjf

DTL: Gode tiltag mod højresvingsulykker

Transportminister Magnus Heunickes forslag til forbedret forebyggelse af højresvingsulykker modtages positivt hos de danske vognmænd.

Transportminister Magnus Heunickes forslag til forbedret forebyggelse af højresvingsulykker modtages positivt hos de danske vognmænd.



Erik Østergaard, DTL’s administrerende direktør siger:

-Jeg synes det er nogle rigtigt fornuftige tiltag. Det er afbalancerede forslag, som tager højde for den ofte komplicerede situation, der fører til højresvingsulykker. DTL kan bakke fuldstændig op om ministerens udspil.

Tre udspil

Ifølge regeringsudspillet vil regeringen prioritere tre ting for at mindske risikoen for højresvingsulykker: For det første bruge ”cykel-bokse”, altså optegning af et felt på vejen, hvor cyklerne kommer foran ventende biler – og dermed i mange tilfælde kan ses umiddelbart af biler, der venter på højresving.

For det andet, at den 5-årlige lovpligtige efteruddannelse af chaufførerne fremover kommer til at rumme obligatorisk undervisning i at undgå højresvingsulykkerne – samt endelig, for det tredje, at styrke kommunernes udveksling af viden og erfaring med tiltag, der modvirker højresvingsulykker.

Altid tragisk

-Det er dybt tragisk hver eneste gang, der sker en højresvingsulykke, og der er mange, der bliver berørt, hver gang. Det er det jo for både den, der bliver ramt, og for chaufføren. Men det er også vanvittig hårdt for pårørende og tilfældige vidner. Derfor har vi, synes jeg, en fælles forpligtelse til at gøre vores bedste for at undgå de her ulykker, fortsætter Erik Østergaard.

-Jeg synes transportministerens udspil rammer meget fint. På et enkelt punkt er vi i DTL parat til at gå et skridt videre, nemlig gøre højresvings-forebyggelse i trafikundervisningen i skolerne obligatorisk. Men ministeren skal have stor ros for det her udspil, som rummer nogle helt rigtige elementer, der kan være med til at forebygge.

/mb
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078