Cementskib trukket fri
Cementskibet Cemluna, der mandag gik på grund lige syd for indsejlingen til Aabenraa Havn, blev tirsdag morgen omkring klokken 8.30 trukket fri af grunden af slæbebådene Bestla og Svitzer Njal.
Cementskibet Cemluna, der mandag gik på grund lige syd for indsejlingen til Aabenraa Havn, blev tirsdag morgen omkring klokken 8.30 trukket fri af grunden af slæbebådene Bestla og Svitzer Njal.
Skibet blev cirka 40 minutter senere bugseret til kaj i Aabenraa.
Skibet sejler for Portland Cement i Aalborg og var på vej til Aabenraa med en last på 3.000 ton cement, da det endte ved siden af sejlrenden.
Grundstødningen skyldes en navigationsfejl, da besætningen tog fejl af en bøje, som skulle lede skibet ind i sejlrenden.
mb