23948sdkhjf

Fodertankbil og tilhørende anhænger afsendt fra Aars

Kai Ove Kastbjerg & Sønner, Mollerup, triller af sted med ny 3-akslet fodertankbil og 4-akslet tankpåhængsvogn.

Kai Ove Kastbjerg & Sønner, Mollerup, triller af sted med ny 3-akslet fodertankbil og 4-akslet tankpåhængsvogn.



Jilko har gennem årene opbygget flere tanktræk til Kai Ove Kastbjerg & Sønner. Erfaringerne herfra, samt Jilko’s skarpe fokus på kvalitet, lav egenvægt og ikke mindst den konstante produktudvikling, får igen vognmandsfirmaet til at vælge Jilko.

Den nye 3-akslede Volvo er monteret med en fire rum stor alu–tank på i alt 26,4 kubikmeter. Alle rum har vakuum, så der er mulighed for at suge.

VBG-trækket og sikkerhedsgelænderet på gangbroen betjenes via luft – lige som blæsekonsollet er forsynet med tvangskøling, automatisk remstramning og indbygget i markedets måske mest støjsvage kabinet.

Den 4-akslede fodertank-påhængsvogn rummer 41 kubikmeter opdelt i 6 rum og er udstyret med 9 tons BPW aksler.

Vognen har selvjusterende toledet trykluft / tromle-bremser og otte styk 385/65 R22,5 dæk på stålfælge. Der er luftbetjening af gangbroens sikkerhedsgelænder samt batteri-backup så lyset er tændt, selvom vognen ikke er efterspændt forvognen.

Jilko’s salgschef Peter Vad:

- Det er så vigtigt for bevarelsen af mangeårige kunderelationer, at kunden ved, hvad han får, når han skriver kontrakt med Jilko. Et af værktøjerne hertil er vores efterhånden velkendte byggemøder før, under og efter opgaven. De sikrer både kunderne og Jilko det bedst tænkelige forløb under hele processen.

Tankopbygningerne er solgt og leveret af Jilko’s salgschef Peter Vad.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047