Renault Trucks ansætter fire nye sælgere
Mandag den 3. marts blev dagen, hvor fire nye medarbejdere kunne iklæde sig Renault Trucks skjorten. De nye ansigter skal, under ledelse af sales manager Claus Rieland, alle varetage salget af Renault Trucks varevogne og lastvogne under 16 ton.
Søren Almind
skal fra Volvo Truck Center i Taastrup varetage salget på Sjælland. Søren Almind har ti års erfaring med salg af erhvervsbiler.
Anders Andersenskal fra Skifter Lastbil i Herning varetage salget i det midt- og sønderjyske. Han har tidligere beskæftiget sig med erhvervssalg inden for bilbranchen.
Morten Lüchowskal fra Autohuset Vestergaard i Kolding varetage salget i Trekantsområdet og på Fyn. Morten Lüchow har 15 års bred salgserfaring, blandt andet inden for leasing og flådesalg af varevogne.
Frank Pedersenskal fra Volvo Truck Center i Aarhus varetage salget i Øst- og Nordjylland. Han har stor salgserfaring med salg af lastvogne og varebiler, men har også en arbejdsmæssig baggrund fra sportsverdenen hos AGF fodbold og Aarhus Håndbold.
Fra venstre: Søren Almind, Anders Andersen, Claus Rieland, Morten Lüchow og Frank Pedersen.