23948sdkhjf

Ny sommersejlplan - færgebilletten bookes tidligt

Mols-Linien har netop frigivet sejlplanen, der gælder for højsommeren og frem til efteråret. Tendensen sejler mod, at gæster booker færgebilletterne til ferien tidligere og tidligere. 98 procent af bookingerne foretages desuden online.

Mols-Linien har netop frigivet sejlplanen, der gælder for højsommeren og frem til efteråret. Tendensen sejler mod, at gæster booker færgebilletterne til ferien tidligere og tidligere. 98 procent af bookingerne foretages desuden online.



- Vi har oplevet en markant ændring i bookingadfærden igennem de senere år. Tendensen er, at færgebilletterne til sommerferien bookes tidligere og tidligere, så derfor lancerer vi sommersejlplanen ekstra tidligt i år. Tendensen hænger formentlig sammen med, at alle billettyper er blevet fleksible og kan ændres helt frem til afgang, ligesom vores lavprisstrategi har slået godt igennem, siger Mikkel Hybel, marketingchef i Mols-Linien.

Han fortsætter:

- Vi forventer, at stort set alle sommerbookinger vil blive foretaget online. Der er sket en eksplosion inden for online booking, især efter lanceringen af vores nye app i juli sidste år. App’en giver folk mulighed for at booke færgebilletten over deres smartphone, og det gør flere og flere, så hele 16 % af alle bookinger nu sker via app’en.

98 procent booker online

Mols-Liniens bookingdata viser, at meget få gæster ringer til rederiet for at booke billetter. Hele 98 procent af bookingerne foretages online via Mols-Liniens hjemmeside og i særdeleshed på rederiets app, der på kort tid er blevet et kæmpe hit. Inden for de første 7 måneder er app’en blevet downloadet 55.000 gange og har vundet titlen som global ”Mobile of the Day”.

I takt med at tallene på termometeret stiger, følger antallet af daglige afgange med Mols-Linien mellem Jylland og Sjælland trop.

På sommerlørdage i juli og august tilbyder rederiet således timedrift store dele af dagen med op til hele 24 daglige afgange mellem landsdelene.

Der er tryk på antallet af afgange over hele sommeren og alene i juli måned sejler Mols-Linien mellem Odden og Aarhus og Odden og Ebeltoft intet mindre end 668 gange.

Sommersejlplanen træder i kraft 7. juli og løber frem til og med efterårsferien 2014.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062