Svag økonomisk udvikling
Danmarks Statistik har netop offentligjort en række nøgle-tal, der i høj grad har interesse for transport- og logistikbranchen.
Bruttonationalproduktet (BNP) faldt 0,5 pct. i fjerde kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser, viser foreløbige beregninger fra Danmarks Statistik.
Dette afspejler en svag underliggende udvikling for de fleste efterspørgselskomponenter. Eksporten faldt 0,1 pct., investeringerne faldt 2,4 pct., og lagerforøgelserne bidrog mærkbart negativt til væksten, mens der underliggende var en svag stigning i det private forbrug.
Faldet i investeringerne skal ses i lyset af et usædvanligt højt niveau i tredje kvartal. Herudover var der af regnskabstekniske grunde et kraftigt fald i det op-gjorte private forbrug på 1,3 pct., da erstatningerne i forbindelse med de to storme Allan og Bodil modregnes i forbruget af forsikringstjenester.
Da forsikringsselskaberne i vid udstrækning genforsikrer sig i udlandet skønnes et næsten tilsvarende kraftigt fald i importen, og erstatningerne påvirkede derfor ikke BNP nævnevær-digt. For 2013 som helhed steg BNP 0,4 pct. i 2013, og den samlede indenlandske efterspørgsel steg 0,7 pct. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint.
Stormene kostede ogsåPå grund af modregning af erstatninger efter stormene faldt det private forbrug 1,3 pct. i fjerde kvartal.
Opgjort uden forsikringstjenester steg forbruget 0,2 pct.
Anskaffelsen af køretøjer steg 3,8 pct., mens forbruget af øvrige varer faldt 1,2 pct., og forbruget af tjenester mv. faldt 1,9 pct. Det offentlige forbrug steg 0,9 pct. i fjerde kvartal. For året 2013 har det private forbrug været uændret, mens det offentlige forbrug er steget 0,9 pct.
Uændret lønudviklingI den private sektor var lønnen i fjerde kvartal 2013 steget 1,2 pct. fra samme kvartal året før.
Lønstigningen på årsbasis var således uændret i forhold til tredje kvartal, hvor den ligeledes udgjorde 1,2 pct. Ansatte inden for brancherne erhvervsser-vice og information og kommunikation havde den største lønstigning på 1,6 pct. i fjerde kvartal, mens ansatte inden for ejendomshandel og udlejning havde den mindste stigning på årsbasis på 0,6 pct.
Årlig lønstigning i den private sektorLønudviklingen tiltog i fjerde kvartal mest for ansatte inden for erhvervsservice, hvor lønstigningen på årsbasis var 0,5 procentpoint højere end i det foregående kvartal. Derefter fulgte brancherne bygge og anlæg og kultur, fritid og anden service med lønstigninger, der var 0,4 procentpoint højere end i tredje kvartal.
Derimod aftog den årlige lønudvikling især for ansatte inden for finansiering og forsikring fra 1,5 pct. i tredje kvartal til 1,0 pct. i fjerde kvartal, efterfulgt af ansatte inden for industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, hvor den årlige lønstigning i fjerde kvartal lå 0,3 procentpoint under stigningen kvartalet før.
Privat lønstigning højere end offentlig
Lønudviklingen på 1,2 pct. på det private arbejdsmarked lå over niveauet for både de statsansatte og ansatte i kommuner og regioner. De statsansatte havde en årlig lønfremgang på 0,5 pct. i fjerde kvartal, mens årsstigningen var på 0,3 pct. for an-satte i kommuner og regioner samlet set.