Volvo Trucks får international produktdesignpris
Den nye Volvo FH fra Volvo Trucks slog tusindvis andre internationale produkter og blev af et ekspertpanel udset til vinder af en af de prestigefyldte If produktdesignpriser.
If produktdesignpriserne anerkender enestående design og har gjort det gennem 60 år. Kun de allerbedste designløsninger i 17 forskellige kategorier blev valgt ud af den internationale jury. Den nye Volvo FH blev tildelt prisen i kategori 1: transportdesign og specialkøretøjer. Kriterierne som blev bedømt var designkvalitet, innovation, miljøpåvirkning, funktionalitet og sikkerhed. Juryens ordførende professor Fritz Frenkler udtalte, at han var imponeret over bidragenes gennemgående høje kvalitet, glæden ved innovation og det mod, som producenterne har udvist ved at forfølge egne designløsninger.
-Prisen er et resultat af flere års hårdt arbejde. Den er en hyldest til den kreativitet og innovative ånd, der er hos Volvo Trucks, udtaler Rikard Orell, designchef hos Volvo Trucks.
Design-identitet-Med brændstofbesparende teknik, effektiv ergonomi, overlegne køreegenskaber samt passive og aktive sikkerhedsfunktioner er den nye Volvo FH konstrueret til at sætte nye standarder inden for lastbilindustrien og samtidig videreføre Volvos arv. ”Da vi skabte den nye Volvo FH blev der lagt stor vægt på design og emotionelle aspekter i lastbilen, noget som sædvanligvis ikke har høj prioritet ved udviklingen af lastvogne. Det har resulteret i en lastvogn, som er perfekt til både arbejde og hvile, fortsætter Rikard Orell.