23948sdkhjf

Flere strakspåbud til godstransport

Arbejdstilsynet udstedte betydeligt flere strakspåbud til branchegruppen "transport af gods" i 2013 i forhold til året før.

Arbejdstilsynet udstedte betydeligt flere strakspåbud til branchegruppen "transport af gods" i 2013 i forhold til året før.



Det fremgår af de nyeste tal fra tilsynets statistik, oplyser BAR Transport og Engros.

Selvom Arbejdstilsynet foretog færre besøg i branchen i 2013 i forhold til 2012, så steg antallet af strakspåbud med mere end 50 procent.

I forbindelse med 672 tilsynsbesøg i branchen i 2013 blev der udstedt 160 strakspåbud, mens det kun var 105 ved 720 besøg i 2012.

- Det er da tal, som giver stof til eftertanke, men i første omgang tror jeg, at der er tale om en ændret praksis fra Arbejdstilsynets side, fortæller Susanne Linhart, chefkonsulent i DI, der er partsrepræsentant i BAR transport og engros.

Hun peger desuden på, at det er vigtigt, at strakspåbuddene er begrænset til de alvorlige arbejdsmiljøproblemer, da en klage over et strakspåbud ikke har opsættende virkning, som et almindeligt påbud har.

Langt de fleste af disse påbud handlede om "ulykkesrisici", der var overskriften på 98 ud af de 160 strakspåbud.

Går man dybere ned i tallene viser det sig, at omkring ulykkesrisici er der to områder, hvor der særlige problemer.

Mere end halvdelen af påbudene i denne kategori handler om problemer omkring maskiner og trykbærende udstyr samt problemer med transport-, hejse- og løfteudstyr.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08