Logistikforum besøger Sanistål i Taulov
Tirsdag 11. marts kl. 15 til 17 inviterer Syddansk Logistik Forum til virksomhedsbesøg hos Sanistål A/S på Prinsessens Kvarter 5, Taulov ved Fredericia.
Tirsdag 11. marts kl. 15 til 17 inviterer Syddansk Logistik Forum til virksomhedsbesøg hos Sanistål A/S på Prinsessens Kvarter 5, Taulov ved Fredericia.
Her informeres blandt andet om Saniståls samarbejde med Danske Fragtmænd og bydes på en rundtur på det imponerende store område med plads til lastbilkørsel inde i selve terminalen.
Sanistål tilbyder mere end 130.000 varenumre, har cirka 1600 medarbejdere og en omsætning på over fire milliarder kroner.
Netværkssnak over en sandwich er også del af eftermiddagen.
Tilmelding senest 7. marts inden kl. 16 til info@logistik-forum.dk – oplyser Finn Ganslev, sekretariatschef hos Syddansk Logistik Forum.