Peter Kjær Jensen ny chef for PostNord Logistics
Peter Kjær Jensen er blevet ansat som chef for PostNords forretningsområde Logistik. Han er født i 1969 og er uddannet ved Handelshøjskolen i København og har en MBA fra London Business School og Columbia Business School.
Peter Kjær Jensen har været ansat i A.P. Møller Mærsk-koncernen siden 1989, hvor han startede som trainee. Kjær Jensen har haft en række forskellige chefstillinger indenfor Mærsk Line, Mærsk Logistics og senest ved Damco International A/S.
Han har blandt andet arbejdet i USA, Ukraine, Argentina, Brasilien, Taiwan, Spanien og Holland. Peter Kjær Jensen kommer til PostNord fra stillingen som Chief Transformation Officer for Damco, hvor han i perioden 2009-2012 var Chief Operating Officer.
Peter Kjær Jensen tiltræder i PostNord 1. april 2014.