23948sdkhjf

Air Alsie får eftertragtet autorisation

Sønderjyske Air Alsie, der beskæftiger sig med management af fly, vedligeholdelse af fly samt charter- og ambulanceflyvning, kan nu føje endnu en titel til visitkortet.

Sønderjyske Air Alsie, der beskæftiger sig med management af fly, vedligeholdelse af fly samt charter- og ambulanceflyvning, kan nu føje endnu en titel til visitkortet.



For efter et længere tilløb er selskabets tekniske afdeling nu blevet autoriseret som servicecenter for Falcon-fly fra den franske flyproducent Dassault.

Air Alsie har udført vedligeholdelse af Falcon-businessjets i mere end 20 år for de fly, som opereres af selskabet på vegne af en række virksomheder, som ejer flyene. Vedligeholdelse af Falcon-fly er derfor i forvejen en kernekompetence i Air Alsie, der har base i Sønderborg Lufthavn.

Med den nye autorisation tilbydes denne service også eksternt til andre ejere og operatører af Falcon-fly.

Som led i arbejdet med at etablere servicecenteret indviede Air Alsie i 2012 en ny 900 kvadratmeter stor tilbygning til selskabets to hangarer i Sønderborg Lufthavn. For at skabe bedre plads i selskabets to hangarer bruges de nye faciliteter til opbevaring af reservedele og interiør.

Air Alsie opererer 22 fly, hvoraf 15 er Falcon-fly. De andre er af typerne ATR, Cessna, Hawker og Eurocopter.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063