Fireakslet tiptrailer til Odense
Erik Nielsen & Søn A/S har kørt en ny fireakslet og 48 kubikmeter stor Kel-Berg tiptrailer hjem til Odense.
Traileren er opbygget på et rødlakeret chassis, hvis længdevanger er opsvejset i I-profil af st. 52-3, med stærke tværvanger og kraftige forstærkninger, der gør chassiset ekstra stabilt.
Det står på fire nitons SAF-aksler med skivebremser og original luftaffjedring. Første aksel er løftbar, og fjerde aksel er selvstyrende. På chassiset er der monteret arbejdsplatform af galvaniseret stål med sikkerhedsgelænder.
Lastas har opbygget tipkassen i 40 mm aluminiumsprofil, 2,8 mm indvendig og 2 mm udvendig. Forvæg af 4,5 mm aluminiumsplade med kraftige forsmækforstærkninger. Bunden er fremstilet af 7 mm gennemgående alu-bunde.
Kassen har tophængt bagklap af 40 mm alu-profil med kraftig alu-kantrammer samt et pneumatisk åbne- og lukkesystem. Her er tophængslerne flyttet ca. 30 cm. frem, så åbningen er cirka 15 procent større ved aflæsning.
Der er monteret en kornlem i bagklappen, lige som en kraftig rullepresenning med rør gør kassen komplet.
Den nye trailer er leveret af Ivan Kristensen, LASTAS ved Hedensted.