Ny agent for Sverige, Norge og Finland
Scandinavian Shipping & Logistics udpeges af Kestrel Liner Agencies som agent i Sverige , Norge og Finland.
De to selskaber arbejder dermed i partnerskab om at tilbyde et komplet udvalg af logistikydelser mellem Skandinavien, Caribien og Latinamerika.
Scandinavian Shipping & Logistics er et uafhængigt fullservicebureau med base i Sverige, ejet af svenske Greencarrier Group og tyske Menzell & Döhle, der specialiserer sig i linie-, havne- og fragtagentur og projektlogistik.
Robert Steptoe, direktør hos Kestrel Liner Agencies:
- Vi er meget glade for at arbejde med sådan en professionel og dynamisk virksomhed, der deler Kestrels etik om at levere en førsteklasses service til vores kunder på destinationer i Vestindien og Latinamerika.
Kestrel, etableret i Storbritannien for 20 år siden, har specialiseret sig i sø- og luftfragt til og fra USA, Sydamerika og Caribien.
Scandinavian Shipping & Logistics fokuserer på at udvide sine internationale aktiviteter i samarbejde med et omfattende netværk af partnere og agenter rundt om i verden.
Joachim Lagerstedt, adm. direktør for Scandinavian Shipping & Logistics:
- Vi er glade for at blive valgt som den svenske, norske og finske agent for Kestrel. Det passer perfekt med vores ambition om at øge vores forretning til at repræsentere flere linieagenturer. Vores to selskabers filosofier passer perfekt , og vi ser virkelig frem til at arbejde sammen med Kestrel og dermed tilbyde den højeste kvalitet til alle vores kunder.