God start på 2014 for Volkswagen Nützfahrzeuge
Leveringen af nye køretøjer i Europa øget med knap syv procent i januar.
Volkswagens division for kommercielle køretøjer sendte i årets første måned 21.600 nye minivans i Caddy-serien, ”rugbrøds-klassikeren” T5, den store kassevogn Crafter pick-uppen Amarok ud på de europæiske veje.
Det er en fremgang på 6,7 procent i forhold til januar 2013.
Det er især en fremgang på 15,3 procent på det tyske hjemmemarked, der trækker opad i regnskabet.
I Vesteuropa lå den samlede fremgang på 5,7 pct. Her trækker også en salgfremgang på godt 10 pct. i UK.
Samlet set oplevede Volkswagen en fremgang på lige ved 14 pct. i Østeuropa.
På verdensplan leverede Volkswagen Nützfahrzeuge 37.520 køretøjer i januar – 40 flere end sidste år.
Det er blandt andet en nedgang på 14,4 procent i Sydafrika – der oplever økonomisk uro i øjeblikket – der trækker det samlede salgstal ned på et nul.