23948sdkhjf

ITD får international tillidspost i socialt udvalg

Chefkonsulent Lars Nielsen, ITD, ny vicepræsident for den sociale kommission CAS i den internationale vognmandsorganisation IRU.

Chefkonsulent Lars Nielsen, ITD, ny vicepræsident for den sociale kommission CAS i den internationale vognmandsorganisation IRU.



ITD’s chefkonsulent Lars Nielsen er valgt som vicepræsident for den sociale kommission CAS under den internationale vognmands-

organisation IRU.

Valget af Lars Nielsen ses blandt andet i lyset af, at ITD gennem den senere tid har været aktiv med at få sat sociale forpligtelser på dagsordenen i Bruxelles.

Ansvaret er både hos branchen, myndighederne og politikerne.

Det vigtigste aktiv

I forbindelse med valget siger Lars Nielsen:

- Chaufførerne er vognmandens vigtigste ressource, og vi føler et stærkt ansvar for at skabe respekt om vores erhverv. Vi kan ikke leve med, at de chauffører, der kører rundt i den frie internationale trafik i EU, ikke har et tydeligt og acceptabelt bundniveau for de sociale og ansættelsesmæssige forhold. Det er en af de vigtige diskussioner, som vi skal føre i CAS. Målet med arbejdet er at sikre respekt og anerkendelse for transporterhvervets og chaufførens funktion.

CAS står for ”Commission on Social Affairs”, og udover sociale forhold diskuterer medlemmerne fælles holdninger til diverse regler og kontroller.

- Klare regler og effektive kontroller er vejen til lov og orden. Harmonisering af love er derfor et vigtigt mål. Når vognmænd og chauffører bliver kontrolleret ens og behandlet efter utvetydige regler i EU, sikrer det en effektiv konkurrence uden unfair fordele, fortsætter Lars Nielsen.

30 års erfaring med til bords

Et andet vitalt område for CAS er reglerne for køre- og hviletid, og her er Lars Nielsen en af branchens største kapaciteter. I 30 år har han beskæftiget sig med området for ITD.

Som ny præsident og yderligere en vicepræsident har CAS valgt henholdsvis Steven Salmon fra CPT i Storbritannien og Roxanne Ilie fra UNTRR i Rumænien.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063