Godsbanestrækning runder 100.000 tog
DB Schenker godstog med kul fik æren af at køre tur nummer 100.000 på Betuweroute.
Siden åbningen af den såkaldte Betuwe-godsbanelinje, der forbinder havneterminalerne omkring Rotterdam med det tyske hovedbanenet, i 2007 har 100.000 godstog benyttet forbindelsen.
Det oplyser hollandske Keyrail, der står for driften af Betuwe-linjen.
Det høje runde tal blev passeret i forrige uge.
Betuwe-linien benyttes nu ugenligt af omkring 550 godstog.
Det skriver Nieuwsbladt Transport.
Betuweroute blev anlagt, fordi myndigheder og politikere i Holland allerede i midten af 1980’erne indså, at væksten i godsvolumenerne til og fra Rotterdam-området ville føre til alvorlige flaskehals-problemer på de eksisterende togstrækninger og for flodskibstrafikken – en udvikling, der uundgåeligt ville føre til en voldsom stigning i lastvognsgtrafikken på det hollandske vejnet.
Helt unikt har persontog ikke adgang til den to-sporede 160 kilometer lange togstrækning, der ved ibrugtagningen i 2007 havde kostet 4,7 milliarder euro (ca. 36 mia. kroner). Det var mere end det dobbelte af den budgetterede pris, at anlægsarbejderne startede i 1998, og næsten fem gange så meget som oprindeligt anslået i 1990, da de første dele af projekteringslovgivningen blev vedtaget i 1990.
En væsentlig årsag til prisstigningen er opstillingen af støjafskærmning langs hele ruten – selv på strækninger uden nogen umiddelbare naboer. Noget der blev nødvendigt på grund af voldsomme folkelige protester.
I Betuwelijn – som banestrækningen kaldes i daglig tale i Holland – første år skuffede godsbanetrafikken voldsomt. Men fra 2011 begyndte trafikken for alvor at tage fart.