DSV: Hestens år lukker kontorer
Det kinesiske arbejdsmarked er også mærket af kinesernes fejring af hestens år - det kinesiske nytår.
Det kinesiske arbejdsmarked er også mærket af kinesernes fejring af hestens år - det kinesiske nytår.
DSV Newsletter, fra DSV og DSV Air & Sea, oplyser, at selskabernes kontorer i Kina holder lukket i nytårsdagene frem til 6. februar.
Helligdage eller ej så flyver DSV fortsat kundernes fragt fra Danmark til Kina, hvor de opbevares, indtil fortoldningen åbner igen.
DSV forventer, at produktionen fra Kina ligger på et lavere niveau lige efter nytår. Derfor nedsætter rederierne også i år antallet af afgange fra riget i midten, for at imødegå den lavere efterspørgsel.
Koncernen vurderer samtidigt, at der derfor stadig kan opstå "pladsproblemer fra Asien i ugerne 6, 7 og 8 på grund af de aflyste afgange".