23948sdkhjf

SAS-chef: Afgrunden var tæt på

Topchefen for SAS, svenske Rickard Gustafson, er, efter at have set tilbage på to år hvor SAS er fløjet fra kanten af afgrunden til at have positive tal på bundlinjen, klar med en ny trepunktsstrategi. Målet er at SAS overlever fremtidens priskrig.

Topchefen for SAS, svenske Rickard Gustafson, er, efter at have set tilbage på to år hvor SAS er fløjet fra kanten af afgrunden til at have positive tal på bundlinjen, klar med en ny trepunktsstrategi.

Målet er at SAS overlever fremtidens priskrig.



Det skriver Dagens Næringsliv.

- Vi stod helt ved afgrundens rand, så kritisk var det virkelig. Det var ikke bare noget, vi sagde for at lægge pres på. Havde vi ikke fået de nødvendige aftaler på plads, havde SAS ikke eksisteret i dag, udtaler Rickard Gustafson, topchef i SAS, til Dagens Næringsliv.

Samtidigt henviser han til den krise, SAS oplevede i november 2012.

I dag er situationen markant forbedret i forhold til dengang, med det første overskud siden 2007 i forrige regnskabsår.

Men faren er stadig ikke drevet over for SAS, der skal finde nye måder at overleve på i den brutale priskrig, der verserer på markedet, ifølge Gustafson.

- Det er svært at drive et flyselskab i dag. Branchen er meget konkurrenceudsat, og prispresset er dræbende. Og det vil blive endnu hårdere, så skal vi spille med, må vi hele tiden arbejde med produktiviteten og effektiviteten, siger Rickard Gustafson.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063