23948sdkhjf

Kran Blok: Ens uddannelse af følgebilførere

Alle førere af ledsagebiler bør have samme uddannelsestandard.

Alle førere af ledsagebiler bør have samme uddannelsestandard.



Erfagruppen Kran Blok har taget et klart standpunkt, når det gælder den kommende uddannelse af chauffører i følgebiler.

Gruppen går ind for, at alle chauffører skal opfylde de samme krav uanset hvilke opgaver, de udfører med deres følgebil.

Frank Segall, formand for Kran Bloks styregruppe, siger til TTN:

-Vi mener, at alle der skal køre følgebil skal opfylde de samme krav, så vi ikke får et a- og et b-hold. Nogen siger, at de bare skal køre bagved en særtransport på motorvejen for at holde øje med trafikken bagfra. Men i det øjeblik ledsagebilen trækker ud i anden vognbane og stopper bagfra kommende trafik, for at særtransporten kan skifte vognbane, laver ledsagebilen trafikregulering. Og så er det det samme som at skulle dirigere trafikken i en rundkørsel, mens en omfangsrig transport skal passere.

Ved at gøre det ensartet, med samme uddannelseskrav, undgås det, at nogen med laveste uddannelsesniveau udfører opgaver, der kræver højt niveau.

Den nye uddannelse til følgebilsførere ventes på plads i løbet af 2014, så de første autoriserede følgebilsførere kan uddannes i løbet af i år.

Foto: Finn Bjerremand (Arkivfoto)

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084