Ny kørselsleder ved Kai Andersen´s Eftf.
Lene Rosenfeldt tiltræder den første februar
Lene Rosenfeldt tiltræder den første februar
Kai Andersen´s Eftf. A/S i Tommerup, har ansat Lene Rosenfeldt som ny kørselsleder.
-Lene Rosenfeldt bliver en del af et planlægningsteam på 3 personer, som skal varetage den daglige ledelse af 40 egne samt flere indlejede lastbiler, og virksomheden har gennem en årrække haft vokseværk og forventer med denne styrkelse af administrationen fortsat at kunne møde kundernes ønsker om høj kvalitet og stor punktlighed, udtaler direktør Martin Hummel, Kai Andersen´s Eftf. A/S.
Lene Rosenfeldt, der tiltræder den nye stilling den første februar, kommer fra en lignende stilling hos Poul Schou A/S og har tidligere arbejdet ved Eventyrbilerne samt Frode Laursen A/S.