Stadig flere skibe bunkrer olie i Hirtshals Havn
Nye tal fra Hirtshals Havn viser, at flere og flere skibe vælger at bunkre brændstof i Hirtshals Havn.
Siden 2010 er antallet af fartøjer, der bunkere i Hirtshals mere end firdoblet. Fartøjerne, der benytter sig af bunkringsstationerne, kommer hovedsageligt fra Norge.
En af hovedårsagerne til den positive udvikling kan blandt andet tilskrives havnens geografiske placering tæt på en af verdens travleste sejlruter.
Et stort antal af skibe passere dagligt tæt forbi Hirtshals Havn, og Hirtshals Havn er der for en hurtig og effektiv løsning, når tanken skal fyldes. Derudover har Hirtshals Havn og mange af virksomhederne på havnen tætte relation til det norske maritime erhvervsliv, og flere og flere nordmænd er ved at få øjnene op for mulighederne i Hirtshals.
Nyt områdeBunkring af skibe er et nyt forretningsområde for havnen.
Aktiviteterne på Hirtshals Havn har over de seneste 10 år været støt stigende, og dette betyder også, at der kommer flere og flere potentielle kunder til havnen. Hirtshals Havn vil nu arbejde mere målrettet på at få markedsført mulighederne omkring bunkring på havnen, så dette lille nicheområde kan udvikle sig yderligere.
De to oliestationer blev etableret i 2008 med det formål at gøre det lettere for notbåde, trawlere, coastere og supplyfartøjer at bunkre olie i Hirtshals. Tankanlæggene gør det muligt for fartøjerne at bunkre ved kajen i stedet for at bruge af små tankbåde.
Oliestationerne bliver opereret af de to selskaber Nordic Marine Oil og Hirtshals Marineolie.