23948sdkhjf

ITD vil levere branchens bedste statistikker

Det skaber forståeligt nok avisoverskrifter, når en nordmand kan fremvise, at han har fået lavet fire falske førerkort, når en bulgarsk lastbil bliver stoppet i Danmark på ulovligt ophold i færd med ulovlig indenrigskørsel, eller når en dansk vognmand snuppes med magneter på alle bilerne.

Det skaber forståeligt nok avisoverskrifter, når en nordmand kan fremvise, at han har fået lavet fire falske førerkort, når en bulgarsk lastbil bliver stoppet i Danmark på ulovligt ophold i færd med ulovlig indenrigskørsel, eller når en dansk vognmand snuppes med magneter på alle bilerne.



I ITD følger man også med interesse de saftige sager, der med jævne mellemrum popper op i og omkring branchen. Men organisationen advarer imod at basere branchens diskussioner for meget på enkeltsagerne.

- Branchen lider nok lidt af, at hvis én får øje på en lyseblå lastbil, så bruger vi straks en masse følelsesmæssig energi på at diskutere, at nu er alle lastbiler blevet lyseblå. ITD vil gerne være dem, der holder styr på, præcis hvordan det forholder sig med antallene og leverer det brede overblik. Så får vi nogle mere kvalificerede og målrettede diskussioner om vores erhverv, siger ITD’s kommunikationschef Nikolaj Stig Nielsen, som har målet helt klart:

- ITD skal levere branchens stærkeste statistiske overblik. Den forpligtelse tager vi gerne på os i debatterne. Og vi er allerede godt på vej.

Grænsetællinger en hjørnesten

Han henviser især til ITD’s grænsetællinger, som gennem mere end ti år har leveret et præcist og aktuelt billede af den internationale lastbiltrafik ind i Danmark. De kvartalsmæssige tællinger bliver lavet som stikprøver efter et fast system fire gange om året.

- Grænsetællingerne leverer et enormt værdifuldt overblik over den øjeblikkelige udvikling i transporterhvervet. Tællingerne har deres styrke i, at metoden er præcis, og tidsserien dækker en periode på over ti år, fremhæver Nikolaj Stig Nielsen.

At ITD’s grænsetælling rent faktisk dækker den virkelige udvikling, diskuterer og tester ITD løbende sammen med folkene bag statistikken. Det er Lars Dagnæs fra TransEco2, der gennem alle årene har stået for tællingerne.

- Den udvikling, som grænsetællingerne viser, passer særdeles godt sammen med udviklingen i Danmarks Statistiks tal for udenrigshandlen og sammen med de tyske Maut-statistikker. Vi er ikke i tvivl om, at de tal, vi leverer til ITD, har en meget høj validitet, siger Lars Dagnæs.

Handler ikke om at få ret

Udover grænsetællingerne samarbejder ITD også med TransEco2 om at styrke det statistiske overblik i ITD’s Årsrapport, der udkommer til april, ligesom ITD også barsler med en fast statistik for køre- og hviletidsområdet.

ITD’s kommunikationschef pointerer, at ITD’s interesse for statistik ikke handler om "at få ret".

- Risikoen ved at beskæftige sig med statistikker er jo, at man kan regne forkert og tage fejl i udlægningerne af tallene. Så skal vi være de første til at indrømme det. Det vigtige er, at nogen gør sig den umage at få malet de brede billeder, slutter Nikolaj Stig Nielsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062