23948sdkhjf

Sprit-kaptajn frikendt i retten

Lettisk kaptajn, der blev fundet døddrukken på skibet Stenberg i midten af december og tiltalt for grov spritsejlads, er frikendt ved domstolen i Göteborg.

Lettisk kaptajn, der blev fundet døddrukken på skibet Stenberg i midten af december og tiltalt for grov spritsejlads, er frikendt ved domstolen i Göteborg.



Han frikendes, fordi man ikke kan udelukke, at manden havde drukket, efter at han blev frataget kommandoen, skriver Sjöfartstidningen.

Kemikalietankeren var på vej til fra Ventspils i Letland til Stenungsund i Sverige med en last på 15.000 tons nafta, da en svensk lods klokken 3 om natten entrede skibet ud for lodsstationen Hälleberget.

Lodsen forsøgte forgæves at vække kaptajnen.

Lodsen ankrede skibet op og bad samtidig Kystvagten om at tage over. Da Kystvagten ankom, kunne de konstatere, at kaptajnens alkoholpromille var højere end det tilladte, hvorefter overstyrmanden overtog kommandoen og førte tankskibet i havn i Stenungsund.

Efter ankomsten til Stenungsund blev der foretaget endnu en promilletest, denne gang med et mere sikkert måleinstrument. Her blev kaptajnens promille målt til 1,2. Grænsen for grov spiritussejlads går efter svensk lov ved 1,0.

Præcis hvor beruset kaptajnen egentlig var, da han førte skibet ind i svensk farvand, er det ikke muligt at bevise. Derfor er han nu frikendt.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047