23948sdkhjf

3F varsler konflikt mod vognmand

Fagforbundet 3F lægger nu op til en opsigtsvækkende arbejdskamp med en af landets største vognmænd, skriver Politiken.

Fagforbundet 3F lægger nu op til en opsigtsvækkende arbejdskamp med en af landets største vognmænd, skriver Politiken.



Formålet er at forhindre, at firmaets udenlandske chauffører arbejder langt billigere i selskabets lastbiler med danske nummerplader, end branchens danske lastbilchauffører gør.

Derfor har 3F sendt et konfliktvarsel til Kim Johansen Transport Group. Varslet træder i kraft i næste uge, medmindre vognmandsfirmaet indgår en overenskomst, som omfatter firmaets flere hundrede udenlandske chauffører. Sagen er principiel og kan få betydning for andre vognmænd i branchen med samme forhold.

3F's Kim René Busch forklarer til Politiken:

- Nu har vi varslet konflikt mod hele Kim Johansens koncern. Vi har fremhævet selskabet i Estland i vores konfliktvarsel, men de øvrige selskaber i Frankrig, Norge og Polen er selvfølgelig også omfattet. Men det er sket på samme måde, som når vi sender et konfliktvarsel til en virksomhed i Danmark, der har danskregistrerede biler kørende, og som ikke har en overenskomst.

Kim Johansen har 80 procent af sine lastbiler på danske nummerplader, og han siger, at han vil tage en dialog med 3F. Men han er ikke indstillet på at indgå en overenskomst med 3F, der omfatter hans udenlandske chauffører.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063