23948sdkhjf

To nye lastvogne i jubilæumsgave

Fik leveret en ny nordisk trækker og en ny kroghejsvogn

Fik leveret en ny nordisk trækker og en ny kroghejsvogn



Vognmand Hans Ole Christensen fra St. Merløse ved Ringsted kunne i sidste uge fejre 25-års jubilæum. Det blev markeret ved et Åbent Hus, hvor jubilaren samtidig begavede sig selv med to nye lastbiler med kraftige V8-motorer.

Scania i Sorø leverede dels en ny Scania R 730 bogietrækker, som Hans Ole Christensen selv skal køre til daglig. Den nye trækker er af Scanias opbygningsafdeling i Vojens bygget op med hydraulikanlæg til kørsel med bl.a. tipsættevogn og walking-floor trailer.

Ved samme lejlighed fik chauffør Søren F. Sørensen, der har kørt for Hans Ole Christensen i mere end 19 år, overleveret en ny Scania R 620 6x2 forvogn, der er bygget op med kroghejs af Sawo i Stokkemarke til kørsel med fireakslet påhængsvogn og 54 tons vogntogsvægt.

Begge lastbiler er blevet plysset af BJ Autopolstring i Padborg, mens Mosegaards Autolak i Bramming har stået for lakeringen, der er lavet i Hans Ole Christensens karakteristiske røde farve. Der er tegnet serviceaftaler på begge de to nye Scania V8’ere.

På billedet ses vognmanden selv (th.) samt chauffør Søren F. Sørensen ved de to nye lastbiler. Scania i Sorø ønsker Hans Ole Christensen tillykke med jubilæet og de to nye Scania, og takker samtidig for handlen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063