23948sdkhjf

Ny Euro 6 lastvogn med 6 cylindre

Ejler Chr. Knudsen har netop fået leveret en ny kranvogn med kroghejs

Ejler Chr. Knudsen har netop fået leveret en ny kranvogn med kroghejs



Vognmandsfirmaet Ejler Chr. Knudsen A/S, Holstebro har netop fået leveret en ny fireakslet lastvogn med Euro 6 motor.

Det nye chassis er en Scania G 490 LB8x2/4 med triplebogie, hvor motoren er en sekscylindret Euro 6 version med en topeffekt på 490 hk, og transmissionen er en Scania gearkasse med Opticruise gearskifte. Opbygningen omfatter en 26 tm Jonsered kran samt et 21 tons Multilift kroghejs.

Kranen er monteret med nocksæde og manuel ventilstyring, hvorfra kroghejset også kan betjenes. Kroghejset er udstyret med ilgang og hurtigtip, og har automatisk sekvensstyring samt hydraulisk udskydelig kofanger.

Sammen med købet af den nye lastvogn, er der indgået en serviceaftale med ekstra drivline garanti.

Vognmandsfirmaet Ejler Chr. Knudsen A/S er baseret på mere end 50 års erfaring og firmaets aktiviteter omfatter i dag stort set alt indenfor transport, affaldshåndtering fra erhverv, husholdninger og kommunale ordninger - altid i takt med tidens krav om kundefleksibilitet, miljøhensyn og trafiksikkerhed.

Det nye lastvognschassis er leveret af Scania i Holstebro, hvor lastvognssælger Jan Jensen, har forestået salget, mens kran og kroghejs er leveret og bygget på af Sawo i Holstebro.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063