23948sdkhjf

Volvo Trucks tung markedsleder i 2013

Totalmarkedet for tunge lastbiler i Danmark over 16 tons blev i 2013 på 3.844 køretøjer. Heraf tegnede Volvo Trucks sig for 1.138, svarende til en markedsandel på hele 29,6 procent.

Totalmarkedet for tunge lastbiler i Danmark over 16 tons blev i 2013 på 3.844 køretøjer. Heraf tegnede Volvo Trucks sig for 1.138, svarende til en markedsandel på hele 29,6 procent.



Volvo er således for tredje år i træk markedsleder på det danske marked, hvor totalmarkedet for tunge lastbiler i 2013 steg med 14,2 procent i forhold til året før.

Peter K. Andersen, Commercial Trucks Manager ved Volvo Group Trucks Danmark A/S:

- Vi er rigtig glade og stolte over for tredje gang i træk at være blevet markedsleder på det danske marked. Det er en god indikation af, at vores kunder også mener, at vi har lanceret en fantastisk ny produktserie og har taget den godt til sig. Det vil vi selvfølgelig gøre vores bedste for at leve op til i 2014 også.

2013 har således været et udfordrende og spændende år for Volvo med lanceringen af en helt ny produktrække samt en succesrig karavane rundt til alle forhandlere i hele Danmark (inklusiv Færøerne). Karavanen viste den nye Volvo FH frem og lod kunderne prøvekøre den nyeste lastbilteknik.

2014 bliver igen et travlt år for Volvo Trucks Danmark, der blandt andet byder på introduktion af den nye Volvo FH16 med Euro 6-motor.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063