Succes med vognmændenes dag
Arrangementet vakte stor interesse i vognmandskredse
Tilslutningen overgik alle forventninger, da de to jyske vognmandsforeninger Vestjyllands Vognmandsforening og Holstebro Vognmandsforening i lørdags afholdt arrangementet Vognmændenes Dag ved HV Transport i Herning.
- Idéen opstod i september – oktober sidste år, hvor vi fik en idé om at holde en dag, hvor der kunne være en 5 – 10 leverandørvirksomheder til stede. Da vi først fik begyndt voksede antallet af leverandører til 30 stykker, og hvis der måske kunne komme 50 – 100 besøgene vognmænd, ville det være fint, men vi havde hurtigt over 200 tilmeldte, indledte formand for Region Midt/Nord og formand i Vestjyllands Vognmandsforening, Poul Jørgensen, der også lagde lokaler til det flotte arrangement.
Idéen med arrangementet var at vognmænd, der til daglig ikke har tid til at møde hinanden og tale så meget sammen, kunne mødes under hyggelige og afslappede forhold. Samtidig ville det være muligt, for vognmænd, som ikke er medlem af nogen vognmandsorganisation, at træffe kolleger, som er medlem af DTL og dermed få mulighed høre om de fordele det indebærer at være medlem af organisationen.
Mange besøgeneBesøgstallet viste sig efterfølgende at være betydelig højere end det antal, der havde meldt sig til.
-Ved eftertælling har vi konstateret at der også kom mange, som ikke havde meldt sig til, så besøgstallet ligger i nærheden af 300, siger Poul Jørgensen til TTN.
Antallet af nye medlemmer tegner også til at blive bedre end forventet.
-Vestjyllands Vognmandsforening fik syv nye medlemmer, mens Holstebro Vognmandsforening fik to nye medlemmer, og der er stadig en en fem til seks vognmænd, vi skal tale nærmere med. Med lidt held når vi op på tolv til femten nye medlemmer. Så det er fint, vi havde oprindelig bare håbet på af fem nye medlemmer.
Tilfredse sponsorerOg for sponsorerne blev det også en god dag. Alle, herunder også sponsorerne fik mad, og der var også et formøde med i det.
Lastvognsforhandlerne og flere af de øvrige sponsorer var også meget tilfredse. Flere af forhandlerne solgte to – tre nye lastvogne, lige som der blev knyttet masser af nye kontakter.
- Det var i hvert fald sjov og hvis man kan være med til at skubbe en god udvikling i gang, er det jo godt. Jeg kan se i min egen forretning, at det er godt at være med i et netværk med gode kolleger, hvor vi har ca. 15 kolleger, som vi arbejder meget sammen med. Vi hjælper hinanden, og det er noget vi er blevet rigtig gode til. Hvis ikke vi står lidt sammen kan vi ikke klare os over for de store spillere, slutter Poul Jørgensen.
På billedet ses adm. direktør i DTL, Erik Østergaard, der holder tale til de fremmødte.