Eksporten tabte pusten
I november faldt eksporten 4,8 procent., mens importen steg 2,8 procent, oplyser Danmarks Statistik.
Det var især nedgang i salget af vindmølledele til Storbritannien og lægemidler til USA, der vendte en stor eksportstigning i oktober til et fald i november. Set over de seneste tre måneder er eksporten steget med 0,9 pct. og importen med 1,7 pct.
Overskuddet på handelsbalancen var på 5,5 mia. kr. Det viser tallene eksklusive skibe og fly., når der korrigeres for normale sæsonudsving.
Større eksport til TysklandEksporten til Tyskland var i perioden september-november 15,5 procent større end i den samme periode i 2012. Sammenlignet med de foregående tre måneder steg eksporten med 2,2 procent i perioden september-november 2013. Tyskerne køber især flere vindmølledele og maskindele i Danmark.
Importen steg mere end eksportenI perioden september-november steg importen med 1,7 pct., dvs. en smule mere end eksporten. Stigningen skyldes hovedsageligt øget køb af olieprodukter fra lande uden for EU, især Rusland, samt biler og bildele fra EU-lande, især Tyskland.