23948sdkhjf

Søfartsstyrelsen: Tid til fornyelse af certifikater

Bunkers-, CLC- og Athencertifikater med udløb 20. februar 2014 skal snart fornys.

Bunkers-, CLC- og Athencertifikater med udløb 20. februar 2014 skal snart fornys.



Rederierne skal søge Søfartsstyrelsen om fornyelse i god tid, da skibe omfattet af certifikatkrav ikke må gå i fart uden gyldige certifikater.

Bunkerscertifikatet vedrører det civilretlige ansvar for forureningsskader forårsaget af bunkersolie. Alle skibe med en BT på 1000 eller derover skal have certifikatet. Det udstedes af Søfartsstyrelsen på baggrund af en ansøgning fra rederiet. Ansøgningen skal bl.a. oplyse om skibets forsikring.

CLC-certifikatet vedrører det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening. Alle skibe, der transporterer over 2000 tons bestandig mineralsk olie med carbonhybrider, skal have et certifikat. Det udstedes af Søfartsstyrelsen på baggrund af en ansøgning fra rederiet. Ansøgningen skal bl.a. oplyse om skibets forsikring.

Athencertifikatet vedrører erstatningsansvaret ved ulykker under erhvervsmæssig passagertransport. Danske passagerskibe i international fart samt danske passagerskibe i klasse A og B i national fart skal have et certifikat. Det udstedes af Søfartsstyrelsen på baggrund af en ansøgning fra rederier. Ansøgningen skal bl.a. oplyse om skibets forsikring.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066