23948sdkhjf

Stor fusion i autobranchen

Den 1. januar 2014 fusionerede Danmarks Automobilforhandler Forening (DAF) og Foreningen af Auto- og Industrilakerere (FAI) til én organisation, AutoBranchen Danmark, under sloganet – Viden til forskel.

Den 1. januar 2014 fusionerede Danmarks Automobilforhandler Forening (DAF) og Foreningen af Auto- og Industrilakerere (FAI) til én organisation, AutoBranchen Danmark, under sloganet – Viden til forskel.



AutoBranchen Danmark repræsenterer bilforhandlere, bil- og lakeringsværksteder, organisationen har i alt 900 medlemmer med 1.100 forretningssteder, der beskæftiger ca. 20.000 personer og omsætter for ca. 50 mia. kr.

-Med fusionen bliver AutoBranchen Danmark det mest slagkraftige talerør for autobranchen i mødet med det politiske system, medierne og andre interessenter. Under sloganet – viden til forskel - vil vi samtidig kunne tilbyde vores medlemsvirksomheder og kunder en langt bredere palette af rådgivning og serviceydelser, siger Knud Nielsen, formand for AutoBranchen Danmarks bestyrelse.

De to moderforeninger fusionerer også deres arbejdsgiverforeninger, der under navnet AutoBranchens ArbejdsgiverForening vil repræsentere en lønsum på ca. 1 mia. kr.

Den samlede organisation vil fremover bestå af to sektioner – en salgs- og en eftermarkedssektion. DAF’s nuværende administrerende direktør, Jens Brendstrup, forbliver på posten som administrerende direktør for den nye organisation og får samtidig ansvaret for salgssektionen.

FAI’s direktør, Michael Nørregård, får titel af underdirektør blandt andet med ansvar for eftermarkedssektionen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.61