23948sdkhjf

CO2-udslip: Svensk bilmærke leder forskning

Konvojer af køretøjer nyt middel til CO2-reduktion.

Konvojer af køretøjer nyt middel til CO2-reduktion.



Scania får opgaven med at lede et treårigt europæisk forskningsprojekt, hvor målet er udarbejde et system, der kan indføre konvojer af køretøjer på vejene. Disse konvojer på europæiske veje formodes kan give et stort bidrag til et nedsat udslip af CO2.

EU ønsker at nedsætte CO2-udslippet med 20 procent i 2020, og de tungeste transporter står i dag for 17 procent af det totale udslip.

I det 5,4 mio. euro store forskningsprojektet Companion, hvor EU bidrager med 3,4 mil. euro, skal parterne således finde måder til en praktisk og hverdagsagtig tilpasning.

I projektet deltager både Volkswagen Group Research, KTH, tyske Oldenburger Institut für Informatik (Offis), spanske Idiada Automotive Technology, hollandske S&T Corporation samt det spanske vognmandsfirma Transportes Cerezuela.

Kendt gevinst

Gevinsterne ved at nedsætte luftmodstand er velkendt. I de seneste to år har Scania i egne transporter tillempet konvojkørsel vist, at det er muligt at opnå en brændstofbesparelse på op til 5 procent i reel trafik via reducere luftmodstand.

Sven-Åke Edström, chef for Scanias chassisudvikling:

– Vi håber på at kunne øge viden i Europa om de store fordele ved køretøjskonvojer. Det kræver en standardisering af støtten til sådanne systemer, ligesom en ændret lovgivning, hvilket projektet skal klarlægge.

Vognmandsfirmaer skal ud fra deres transportopgaver kunne fastlægge optimale ruter med hensyn til brændstofforbrug. I et integreret system får lastbilchaufførerne information om, hvor de skal slutte sig til andre lastvogne for at danne en konvoj. Det integrerede informationssystem skal give tydelig besked om forskellige alternativer, med hensyn til blandt andet vejrforhold, trafiksituation, leveringstider samt køretøjet vægt og hastighed.

Info til lettere beslutning

Der lægges stor vægt på, hvordan informationerne om hvornår, samt hvor de skal tilslutte sig, og hvor de skal forlade en konvoj, formidles til førerne.

Eftersom føreren altid selv bestemmer over køretøjet, gives der informationer som skal gøre det nemmere at tage beslutning og tips om eksempelvis at øge eller sænke hastigheden.

Videre skal de tekniske og sikkerhedsmæssige forudsætninger for konvojer undersøges yderligere.

Indenfor rammerne af projektet skal parterne også undersøge, hvordan fælles regler indenfor EU kan udformes for at tillade tætte køretøjskonvojer. Jo kortere afstand desto større brændstofbesparelse.

Det forudsætter dog, at køretøjssystemet er elektronisk sammenkoblet gennem trådløs kommunikation.

Demokørsel i 2016

Gennem samarbejdet med Idiada og Transportes Cerezuela skal systemet i 2016 demonstreres i sin helhed på vejene i Spanien.

Projektleder Magnus Adolfson, chef for intelligente transportsystemer ved Scania:

- Det er på dette trin allerede en stor fordel, at vi har de fremtidige brugere med i projektet, så vi kan tilpasse os kundernes synspunkter.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078