23948sdkhjf

Vejforening: Ny jysk motorvej god forretning

Myten om tomme og overflødige jyske motorveje afvises af en ny strategisk analyse fra Transportministeriet.

Myten om tomme og overflødige jyske motorveje afvises af en ny strategisk analyse fra Transportministeriet.



Op til godt 7 procent bliver den direkte samfundsøkonomiske forrentning af en ny midtjysk motorvej fra Hobro til Kolding, viser Transportministeriets strategiske analyse.

Søren Bülow, sekretariatschef i Dansk Vejforening:

- Analysen viser, at der er god fornuft i at bygge denne motorvejsforbindelse, som Dansk Vejforening har anbefalet, siden vi udsendte vores motorvejsplan i 2009.

Analysen indregner ikke de regionaløkonomiske effekter af den nye motorvej. Derfor forventer Dansk Vejforening, at den nye motorvej bliver en endnu bedre investering.

Erhvervslivet flytter

Søren Bülow:

- Vi kan konstatere, at erhvervslivet flytter hen i nærheden af motorveje. Det gør de for at have let adgang til varetransport og for at kunne tiltrække den bedste arbejdskraft. Derfor har vi også i en årrække set store dele af erhvervslivet i Jylland flytte mod øst til E45. Når erhvervslivet flytter, flytter familierne med, og til sidst lukker skoler og butikker i udflytningsområdet. Det er hverken samfundsøkonomisk rationelt eller ønskeligt at lade den udvikling fortsætte uhæmmet.

Bülow tilføjer:

- En ny midtjysk motorvej vil være med til at generere og sprede vækst over en større del af Jylland. Investeringen vil derfor blive af betydeligt større samfundsøkonomisk værdi, end den strategiske analyse viser.

Plan: To-strenget net

Den midtjyske motorvej indgår i Dansk Vejforenings motorvejsplan ”Effektiv og Fleksibel Mobilitet”. Planen bygger på det grundlæggende princip, at Danmark skal have et to-strenget motorvejsnet, så der er to motorveje fra nord til syd i både Jylland og på Sjælland, samt to øst-vest imellem landsdelene.

Formålet er at skabe et mere effektivt og mindre sårbart motorvejsnet, end Danmark har i dag.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062