Deutsche Post klar med droner
Kun en uge skulle der gå, efter det amerikanske internethandelsfirma, Amazon, offentliggjorde sit projekt PrimeAir, der skal levere pakker til kunderne via selvflyvende Octocopters.
Fremtidsplanerne, der af Amazons administrerende direktør, Jeff Bezos, blev vurderet til at blive realiseret inden for fem år, fik mange skeptikere til at holde sig på maven af grin. Men nu bringer verdens største distributionsvirksomhed, Deutsche Post, skam over de mistroende, da virksomheden har prøvefløjet deres første drone i samarbejde med et lokalt apotek (Mohren Apotheke, red.) i den tyske by Bonn, hvor selskabet har hovedkvarter.
- Vores planer er i de tidlige faser, og der er en række scenarier, som vi evaluerer, herunder levering af medicin, som har brug for at blive leveret hurtigt, eller områder som er svært tilgængelige, siger talskvinden, Dunja Kuhlmann, fra Deutsche Post i et interview med Wall Street Journal.
Deutsche Post fik af de tyske luftfartsmyndigheder, tilladelse til at gennemføre prøveflyvninger i denne uge, hvor projektet kom til lidt skidt for start, da virksomheden ikke kunne begynde deres første planlagte flyvning fra apoteket grundet det sikkerhedsmæssige aspekt.