Fleksibel lastvogn til fleksibel vognmand
Skindbergs nye lastvogn har fire aksler fire drivhjul fire styrende hjul
Der er fire af hver: fire aksler, fire trækkende hjul og fire styrende hjul – på vognmand Niels Chr. Skindbjergs nye lastvogn.
Entreprenørkørsel er ikke altid tipbilskørsel på byggepladser. Det er også millimeterpræcis manøvrering i villakvarterer, trafik i byernes miljøzoner og transport af containere på snæver plads.
Det ved vognmand Niels Chr. Skindbjerg i Hjallerup alt om, så sammen med Morten Fanø fra MAN Truck & Bus i Svenstrup specificerede han den helt rigtige løsning til sine opgaver, hvilket ikke var noget problem, da MAN også kan levere specialløsninger ab fabrik. Dermed er Niels Chr. Skindbjergs nye lastbil en fireakslet MAN 35.540 med tandembogie, styrende bagerste bogieaksel og XLX-førerhus, og bygget op med et Hiab Multilift kroghejs, hvilket giver lav rammehøjde og knæk på armen.
Den nye MAN lastbil opfylder de seneste miljøkrav til kørsel i bl.a. Aalborgs miljøzone, og da vognmanden lægger vægt på maksimal sikkerhed, har hans nye MAN både bakkamera, kamera bag førerhuset og cyklistkamera. Desuden naturligvis også det automatiserede TipMatic gearskift, klimaanlæg samt Truck Navigation