35 nye walking floor trailere til NTG Solution
NTG Group har i partnerskab med seks tidligere ansatte hos Kuehne & Nagel åbnet datterselskabet NTG Solution AB i Jønkøping - med filial på hovedkontoret i Køge.
Med mange års erfaring i transportbranchen, herunder recycling og bulk, er NTG Solutions mål at vokse til en af de største aktører på markedet for walking floor og bulkgods.
Det oplyser direktør Thomas Andersen, NTG Solution AB, Jønkøping, til TTN.
NTG Solutions 35 topmoderne walking floor trailere udfører således alle former for transport samt specialtransport i Norden og de baltiske lande.
Transportfirmaets første trailere blev leveret for et par måneder siden, og frem til årsskiftet leveres de resterende walking floor trailere med mågevinger af PNO.
Hertil kommer flere tilsvarende trailere, der lejes ind på kortere perioder efter behov fra flere forskellige underleverandører.