Svensk transportkoncern skifter fra DSV til Onroad
Det svenske MaserFrakt Distribution træder ind som delejer af OnRoad
Det store svenske transportfirma MaserFrakt Distribution AB i Borlänge afbryder sit samarbejde med DSV Road, for i stedet at blive medejer af OnRoad.
- Dalarna medfører en vis dynamik, når det kommer til imødegåelse af sæsonudsving i godsvolumen og at tilbyde tilgængelighed i landdistrikterne, siger OnRoads adm. direktør Göran Arkler til Transportnet.se.
- At have en delejer som MaserFrakt Distribution AB i området indebærer både kvalitet og udvikling. Vi har længe ledt efter den perfekte løsning i Dalarne og uden tvivl er det MaserFrakt.
MaserFrakt blev etableret tilbage i 1939, og er med sine 330 medejere, 700 køretøjer og 600 entreprenørmaskiner en af Sveriges største transportformidlingsvirksomheder.
Man har på samme måde som OnRoad den store koncerns ressourcer og effektivitet, men vægter samtidig de små fordele højt, med personlig service og nærhed som delejerne bidrager.
Indtil nu har MaserFrakt haft DSV som samarbejdspartner, dette samarbejde er dog nu blevet afbrudt, og transportfirmaet har også haft et dybere samarbejde med det daværende Fraktarna, og DFDS Transport, der blev til DSV Road.
MaserFrakt er samlet i tre selskaber, MaserFrakt AB, MaserFrakt Anläggning AB og MaserFrakt Distibution AB.