Toyota: Flere fordele ved lithium-ion lagertrucks
Større fordele ved flerholdskift og intensive opgaver.
Det er nogle af plusserne, siden den første lagertruck-prototype med lithium-ion batteri blev vist på CeMAT 2011, og TMHE efterfølgende har gennemført praktiske tests hos kunder i forskellige lande.
Testforløbene bekræfter produktets kvalitet, holdbarhed og reelle økonomiske fordele ved intensiv drift og flerholdsskift, lyder meldingen om produkterne fra Toyota Material Handling Europe.
TMHE’s serie af lithium-ion truck omfatter modellerne BT Optio OSE250 og BT Levio LWE200, LPE200 og LPE240, der kører længere med lavere energiforbrug og færre omkostninger.
Det betyder væsentlige fordele for virksomheder med flerholdskift i forhold til konventionelle truck med blysyrebatterier, både med når det gælder produktivitet, omkostningseffektivitet og mindsket CO2-udledning.
Færre batteriskift, hurtigere opladningVirksomheder der bruger lagertrucks til mere end ét arbejdsskift har normalt brug for batteriskift, når de anvender konventionelle blysyrebatterier. Det betyder dels, at der skal investeres i ekstra batterier for at klare flerholdsdriften, og dels at der i løbet af arbejdsdagen bruges tid til at skifte af det afladede batteri med et nyt opladet.
Til dato er TMHE den eneste leverandør af trucks med et bredt udvalg af lithium-ion-truck, den perfekte løsning til fjernelse af behovet for ekstra batterier og batteriskift. Brugere med mange arbejdsskift og tungt arbejde har kun brug for ét lithium-ion-batteri.
Dette er fuldt ladet efter kun én times opladning, og det kan gøres i løbet af eksempelvis en kaffe- eller spisepause.
Holder længere, lavere CO2-udledningToyotas lithium-ion serie, med dens intelligente designdetaljer, bruger også mindre energi i drift, hvilket reducerer elforbruget og driftsomkostningerne med hele 30 pct. - hvilket igen betyder lavere CO2-udledning og mindre miljøaftryk.
Lithium-ion-batterier holder også længere. Sammenlignet med konventionelle blysyrebatterier holder de typisk tre gange så lang tid.
Mere end hver 3. gaffeltruck i Danmark leveres af Toyota Material Handling Danmark, der har markedets mest omfattende udvalg af truck - alt fra palleløftere, stablere og plukketruck til nye reach- eller gaffeltrucks.
Leverandøren har 125 uddannede teknikere, den største geografiske dækning samt logistik- og flådestyringsløsninger.
Virksomheden har været på det danske marked i knap 50 år. Toyota Material Handling Danmark er del af Toyota-koncernen og har en årlig omsætning på 500 mio. kr. og mere end 240 medarbejdere.