23948sdkhjf

Stor lastbilkran ankommer snart til opbygning

Kranen skal bygges op på et nyt chassis med Euro 6 motor

Kranen skal bygges op på et nyt chassis med Euro 6 motor



Den nye kran, der er det første eksemplar i Danmark, har et løftemoment på 150 tm og en rækkevidde på 25,6 m, forventes snart at ankomme til den danske importør, Palfinger Danmark i Nr. Åby.

Kranen bærer typebetegnelsen, Palfinger PK 200.002L, skal i samarbejde med Stiholt Hydraulic bygges op på et Scania R 490 Euro 6 chassis. Kranen bliver senere på året leveret til AVAS, Aalborg Vognmandsforretning.

Kranen er den hidtil stærkeste lastbilkran fra østrigske Palfinger, som er verdens største producent af kraner. Den nye kran havde verdenspremiere på Bauma-messen i München i foråret, og AVAS bliver den første danske aftager af kranen, der bl.a.er udstyret med otte hydrauliske udskud. Med den nyudviklede Fly-jib PJ 300 L har kranen en hydraulisk rækkevidde på over 45 meter.

Lastbilkranen er udstyret med Palfingers gennemtestede P-profil, der indebærer, at kranen, selv ved fuld belastning, har en minimal nedbøjning. Det medfører, at kranens udlæg er særdeles effektivt, så operatøren ikke skal korrigere for, at krogens udlæg mindskes, når kranen løfter en byrde. PK 200.002Ls hydrauliske udlæg er således angiveligt flere meter længere end konkurrenternes.

Fly-Jiben der giver PK 200.002L-SH sin enorme rækkevidde, kan naturligvis pakkes ned sammen med kranen, og det betyder, at transporthøjden på et 10x4, eller almindeligt 8x4 lastvognchassis, kan holdes under 3,8 meter.

Aalborg Vognmandsforretning A/S arbejder inden for en bred vifte af kran-opgaver og har mange års erfaring i professionel og sikker håndtering i forbindelse med bl.a. bådtransport. Aalborg Vognmandsforretning A/S er blevet til på baggrund af en fusion i 2012 mellem vognmandsvirksomhederne Nielsen & Klitgaard A/S, Hvorupgaard Transport A/S og I. K. Rask Lund A/S. AVAS beskæftiger ca. 60 medarbejdere.

På billedet ses den nye Palfinger kran, der er på vej til Danmark, hvor den skal klargøres hos Palfinger Danmark i Nr. Åby, Fyn.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063