23948sdkhjf

Kurerer får jule-travlt

Der bliver noget at køre med for posten og kurerfirmaerne i den kommende tid.

Der bliver noget at køre med for posten og kurerfirmaerne i den kommende tid.



Mange spår, at julesalget i år vil nå nye rekorder, og særligt e-julehandlen vil opleve en markant stigning. Ny undersøgelse fra Post Danmark viser, at 795.000 danskere i alderen 15-79 år allerede ugen inden første december har købt julegaver online. Og det er primært varer som tøj, børneudstyr og legetøj, som danskerne har handlet på nettet.

- Danskere vælger i stigende grad at handle deres julegaver foran computeren og få dem leveret direkte til døren af deres postbud eller til et afhentningssted i nærheden af deres bopæl, fortæller Morten O. Nielsen, der er kommunikationschef hos Post Danmark.

Hos Post Danmark forventer man, at årets julesalg på nettet vil overgå sidste års pakkerekorder.

-Sidste år oplevede vi pakkerekorder ved julen med ca. to millioner forsendelser fra nethandlen i ugen op til jul. I år forventer vi en markant stigning på den samlede nethandel i december, fortæller Morten O. Nielsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063