23948sdkhjf

Norsk tankstationsejer fik nok

To russiske lastbiler med fersk laks blev spærret inde på Dovre Fjell.

To russiske lastbiler med fersk laks blev spærret inde på Dovre Fjell.



Den kendte norske tankstationsejer Arne Haugerud, har fået nok af udenlandske gratister, som bare parkerer på tankstationens område, så de spærrer for at andre kan tanke, og samtidig ikke selv køber noget som helst.

- Skal jeg holde udenlandske vogntog med gratis parkeringspladser, kan jeg lige så godt lukke, siger Arne Haugerud, der er 80 år og bedre kendt som Castro ved Dovre Bensin, Kro og Motell, Dovre i Norge.

Arne Haugerud fortæller, at der hver dag standser et stort antal langturschauffører på tankstationen, som bare trækker gardinerne til og lægger sig til at sove.

-Det er chauffører, som ikke lægger fem flade øre hos os. De lukker pladsen for alle som skal købe brændstof, og besøge cafeteriet. Hvis jeg skal holde de udenlandske vogntog med gratis parkeringsplads, bliver der ikke plads til andre, forklarer Castro til det norske medie www.gd.no.

Siden Castro åbnede tankstationen i 1960, har hverken tankanlægget, der i dag er en Texaco tank, eller butikken været lukket et eneste minut.

Lørdag eftermiddag kørte tre russiske vogntog ind på pladsen udenfor cafeteriet, og Castro gik ud for at høre hvad de ville. Da det stod klart for Castro, at de bare skulle holde og sove, bad han chaufførerne om at køre videre, hvilket en af dem gjorde. De to andre blev holdende. Det fik tankstationens personale til at spærre de to russiske vogntog inde med andre køretøjer.

Det udløste en henvendelse fra den russiske ambassade. Ifølge det norske medie, forstod Castro dog ikke et ord af, hvad den kvindelige ambassademedarbejder talte om.

- Nogen af chaufførerne forstår udmærket den situation vi befinder os i. Skal vi stille gratis parkeringsplads til rådighed for alle, der holder for at sove, bliver der ikke plads til andre. Så kan vi lige så godt låse tankstanderne og dørene til både butikken og cafeteriet, siger Arne Haugerud.

De to russiske vogntog, der var lastet med fersk laks, fik lov til at forlade anlægget kl 20 lørdag aften.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063