23948sdkhjf

Mindre cabotagekørsel i Danmark?

DI Transport vurderer, at udenlandske lastvogne udfører færre indenrigstransporter i Danmark end tidligere.

DI Transport vurderer, at udenlandske lastvogne udfører færre indenrigstransporter i Danmark end tidligere.



DI Transport henviser til tal fra Danmarks Statistik/Eurostat, der viser at cabotagekørslen har været faldene i Danmark siden 2010.

Det skriver dagbladet Børsen i dag.

- Faldet i cabotagekørslen siden 2010 har at gøre med den økonomiske udvikling. Der er desuden kommet en voldsom politikontrol på dette område, udtaler direktør Michael Savne fra DI Transport til Børsen.

Ifølge den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik, så toppede udenlandske lastvognes transportarbejde i indenrigstrafik i 2010. Ifølge DI Transport er cabotagekørslen siden faldet med 1,5 procentpoint.

Usikkert talmateriale

Danmarks Statistik baserer sin opgørelse over transportarbejde i Danmark på tal fra Eurostat, der anses for behæftet med betydelig usikkerhed, hvilket DI Transport erkender.

- Men at tendensen er der, det er der ingen tvivl om, udtaler Michael Svane.

I Vognmandsorganisationen DTL – der er stærkt kritiske over for cabotagekørslen – fremhæver erhvervspolitisk chef Ove Holm usikkerheden om kvaliteten af Eurostats talmateriale. Han vil dog ikke udelukke, at politiets øgede kontroltryk over for cabotagekørslen faktisk kan have haft effekt.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063