Kvinderne indtager chefposterne i lufthavnene
Esbjerg Kommune har besluttet at ansætte Anette Bendixen som ny chef for Esbjerg Lufthavn.
Hun kommer fra stillingen som vicelufthavnschef i lufthavnen og har haft titel af fungerende lufthavnschef siden at den tidligere lufthavnschef, Peter Bay, forlod stillingen tidligere i år. Det oplyser Hans Kjær, Direktør for Teknik & Miljø i Esbjerg Kommune, til check-in.dk.
Med ansættelsen af Anette Bendixen er det mandlige monopol på chefposterne i de danske lufthavne blevet brudt. Aldrig før har en kvinde stået i spidsen for en dansk lufthavn. Og Anette Bendixen bliver ikke eneste kvinde i kredsen af lufthavnsbosser. For parallelt med Esbjerg, så har også Bornholms Lufthavn været på udkig efter en ny lufthavnschef i den seneste tid. Og her er valget faldt på bornholmeren Christina Dideriksen, der starter i lufthavnen 1. januar næste år.
På Bornholm havde 76 personer søgt stilling, mens 27 havde lagt billetten ind på jobbet i Esbjerg Lufthavn.