En håndfuld nye kranvogne
DOT, Dansk Overflade Teknik, der hører hjemme i Fasterholt og har afdelinger i både Ferritslev og Køge, har netop fået leveret fem nye Mercedes Actros 4x2 trækkere, der alle er monteret med kran. Mercedes Actros er af den nye generation type 1842 LS, med Stream Space førerhus.
Lastbilerne er bygget op hos HMF i Galten, og monteret med HMF 20 tm kraner af typen 2020, som blandt andet har fem hydrauliske udskud. Kranerne er desuden udrustet med EVS-Elektronisk stabilitet sikrings system, som også tillader aktivitet med kranen uden at trække støttebensbomme ud. Kranerne er med HMF radiofjernstyring, der blandt andet også har et info-center.
Alle opbygningsdele er varmegalvaniseret hos DOT, og al afdækning i aluminium er elokseret.
Såvel kraner som lastbiler er på en femårig servicekontrakt.
Leon Eggertsen fra DOT har stået for indkøbet, Per Blichfeldt Nielsen fra Ejner Hessel A/S har stået for salget af lastbilerne, mens Peter Kristiansen fra HMF Group A/S har stået for kraner og opbygning.